Skal en kromfohrländer trimmes?

Trimning er en smagssag…..

Men bedøm selv! Jeg har lavet en side om trimning af kromfohrländeren, hvor der vises billeder er en trimmet side og en utrimmet side på en kromi.

Modellen er Maggie på 11 år og 5 måneder, der er blevet mere “fluffy” i pelsen efter stearilisation. Alligevel bliver Maggie trimmet som minimum hvert forår, hvor hun bliver trimmet helt i bund. Maggie får også en grundig tur med børsten om efteråret, men det er kun for at tage al det løse.

Jeg trimmer udelukkende vha. en gummibørste og fingrene, og trækker således de døde hår af. Kun skægget bliver studset lidt med en saks.

Find siden under: Kromfohrländer\Trimning af kromfohrländer.

Kromfohrländer Zelda i løbetid

Knap 11 måneder gammel er lille kromfohrländer Zelda kommet i løbetid. En lidt anden løbetid, end den hun altid er i 😜, idet Zelda er en kromi, der elsker at løbe, elsker at lege og det kan ikke blive vildt nok….

Vi træner lidt, at Zelda også kan lege med løbetidsbukser på – og dette går glat, idet hun glemmer alt, når hun leger. Vi træner det, så Zelda ikke skal indstille al træningsaktivitet under løbetid, idet tæver i løb skal bære bukser i hallerne

Zelda – 4 mdrs. kromfohrländer

Zelda er i dag den 23. april 2020 blevet 4 måneder gammel.
6,6 kg og 35,4 cms happiness, craziness, cleverness, sweetness, wildness, swiftness, clumsiness, wildness and perfectness kromipower.

3 hvalpetænder fattigere med 2 nye fortænder på vej….

Zelda, 4 mdrs. kromfohrländer

Udgivet i Ikke kategoriseret

Kromfohrländer Zelda arbejder for føden

Helt tilbage i 2007, da jeg fik min første kromfohrländer, Asterix, lavede min far en “kromfohrländer-brug-hovedet-mad-dispenser- til ham.

Det er sjov at se, at tre hunde løser opgaven så forskelligt. Det lykkedes for Asterix at få tømt flasken een gang, hvorimod han efterfølgende satte sig, og ventende på, at jeg skulle hjælpe ham.

Maggie lærte lynhurtigt at give flasken et dask med poten, så maden fløj om ørene på een. Den metode brugte hun efterfølgende…

Zelda bearbejder flasken med hele sin krop samtidig med, at hun ‘snakker’. Hun bruger den samme toneart, som når hun går til frontal angreb på os!

Kromipower’s A perfect Day – Zelda

I februar flyttede lille Zelda ind her på Tåsinge. Zelda er af racen kromforhländer, – eller nærmere bestemt en ruhåret kromfohrländer.

Zelda har nu boet her i 7 uger, og hun er i sandhed et livsstykke. Mange ting kan siges om lille Zelda: “Nysgerrig, vild, livlig, klog, årvågen, kærlig, etc.” – ja, i sandhed alle de ting, som nu kendetegner en frisk, lille hvalp. Helt igennem perfekt!

Her kommer et lille klip fra de første uger:

At gøre en dyd af at fortælle, at Zelda er en ruhåret kromfohrländer udspringer af, at der i Danmark og Sverige i de seneste år er blevet lavet en del kuld, hvor man har mixet de to pelsvarianter – ruhåret og glathåret. Zeldas forældre er begge 100 % ruhårede kromfohrländere.

Kromfohrländer og py på tur

Verden er forandret. Verden er vendt op og ned. Verdens vil aldrig mere blive den samme.

Stævnelivet og ferielivet er vendt 180 grader, og jeg savner elementer fra “de gode gamle dage”.

Lørdag ville det have været Bents fødselsdag, så hundene og jeg tog en tur til Esbjerg for at indtage fødselsdagskagen sammen med min far.

Hundene og jeg gik en lang tur i Vognsbølparken, og til min store overraskelse lignede parken sig selv efter et par og 30 års fravær.

Vi fandt dog en ny ramme, som vi måtte forevige, – dog ville Maggie ikke være med.

Udgivet i Ikke kategoriseret