Ofte høres spørgsmålet: “Skal en ruhåret kromfohrländer trimmes?”
Trimning er en smagssag. Men svaret beror også på selve pelslængden og -typen.
Når man trimmer, så trækker man pelsen af hunden. Pelsen skal være trimmemoden, dvs. sidde løst, så det ikke gør ondt på hunden. Nogle hunde har en dårlig trimmepels, hvilket kan være arveligt eller opstået som følge af krydsning mellem ru- og glathårede kromfohrländere.
Ved trimning trækkes de døde, løse hår af, så der kan gro nye hår ud. Pelsen vokser herefter ud og bliver lækker og tæt. En hund, der trimmes, skal ikke vaskes, og hunden får en pels, der er selvrensende og vandskyende.
Bliver en trimme pels klippet, vil den gamle pels blive siddende i hårsækkene, og der bliver ikke plads til, at den nye pels kan vokse op med den rigtige struktur. Den nye pels bliver meget ofte blød, og mister derved sin selvrensende og vandskyende funktion.
Kromier, der har en ikke trimme-egnet pels, vil have en blød og “fluffy”pels. Det kan være en pels, der er svær at holde, og nogle lader hunde klippe.
En del er faldet for den lidt mere langhårede variant af den ruhårede kromfohrländer, og synes ikke, at trimning er en god ide, idet udseendet jo uvægerligt ændres i den periode, hvor pelsen vokser ud. Andre synes, at et pjusket hoved er sagen.
Som sagt så er det en smags sag, om ejeren vælger at få sin ruhårede kromfohrländer trimmet. Men vælger man ikke at trimme, så mister man fordelene ved en korrekt trimmet pels.
Nedenfor er vist eksempel på en trimmet side og en utrimmet side af den korthårede kromi variant, der er blevet mere “fluffy” efter stearilisation. Bedøm selv!
Jeg har udelukkende trimmet med en Kong-gummibørste og fingrene……
Model: Maggie, 11 år og 5 mdr. (kort-, ruhåret kromfohrländer)