Kromfohrländer Zelda som demo-hund

Zelda har i dag været demo-hund på “Landsforeningen for hundesoignerings” weekendkursus.

Zelda blev trimmet af spanske Cesar Alonso Martinez, mens jeg fortalte lidt om racen (mest om den ruhårede kromfohrländer, som jeg kender bedst).

Zelda er kort, ruhåret kromfohrländer – og hendes pels var hel trimmemoden i dag, så tidspunktet var helt rigtigt.

Her kommer lige et par billeder før og efter…..

Før:

Kromfohrländer Zelda, 2 år og 10 mdr.

Efter:

Kromfohrländer trimmet i “naturlig look”

Kromfohrländer Zelda har været på udstilling

Vi har været på udstilling 🙂

Anden gang lørdag den 31. juli 2021 i DKK.

Dommer: Miodrag Vretenicic, Montenegro

Kritik: good size, good proportions, typical body, good temperament, typical head, correct bite, correct neck, good angulations, good movement coming, good coat.

Bedømmelse: Excellent med CK og Nordic Show Certificate.

BIM (bedst I modsat) 😁

Første gang søndag den 25. juli 2021 i Klubben for små Selskabshunde (KSS).

Dommer: Gunnar Nyland, Danmark

Kritik: ganske gode proportioner må ikke blive større, udmærket forhold næseparti skalle, ok pigment, saksebid, passende stop, passende hals, velbårne ører, kunne være mere stabil overlinie og bedre tilbagelagde skuldre, tilstrækkelig bredde på låret, må gerne blive bredere i kroppen passende benstammer, udmærket pels og farve, for ustabil bag, ganske god fremme, acceptabel halebæring.

Bedømmelse: Very Good

Skal en kromfohrländer trimmes?

Trimning er en smagssag…..

Men bedøm selv! Jeg har lavet en side om trimning af kromfohrländeren, hvor der vises billeder er en trimmet side og en utrimmet side på en kromi.

Modellen er Maggie på 11 år og 5 måneder, der er blevet mere “fluffy” i pelsen efter stearilisation. Alligevel bliver Maggie trimmet som minimum hvert forår, hvor hun bliver trimmet helt i bund. Maggie får også en grundig tur med børsten om efteråret, men det er kun for at tage al det løse.

Jeg trimmer udelukkende vha. en gummibørste og fingrene, og trækker således de døde hår af. Kun skægget bliver studset lidt med en saks.

Find siden under: Kromfohrländer\Trimning af kromfohrländer.

Kromfohrländer Zelda i løbetid

Knap 11 måneder gammel er lille kromfohrländer Zelda kommet i løbetid. En lidt anden løbetid, end den hun altid er i 😜, idet Zelda er en kromi, der elsker at løbe, elsker at lege og det kan ikke blive vildt nok….

Vi træner lidt, at Zelda også kan lege med løbetidsbukser på – og dette går glat, idet hun glemmer alt, når hun leger. Vi træner det, så Zelda ikke skal indstille al træningsaktivitet under løbetid, idet tæver i løb skal bære bukser i hallerne

Zelda – 4 mdrs. kromfohrländer

Zelda er i dag den 23. april 2020 blevet 4 måneder gammel.
6,6 kg og 35,4 cms happiness, craziness, cleverness, sweetness, wildness, swiftness, clumsiness, wildness and perfectness kromipower.

3 hvalpetænder fattigere med 2 nye fortænder på vej….

Zelda, 4 mdrs. kromfohrländer

Udgivet i Ikke kategoriseret