Kromfohrländer Maggie til DKK DM

I weekenden var vi til DKK dobbeltstævne i Viby. Det var sidste chance for at blive kvalificeret til DKK DM, idet Maggie og jeg manglede en enkelt pind i spring, for at kunne være med. Sørme om vi ikke fik den – og en 2. plads i sp. åben oven i hatten 🙂
Kromfohrländer agilityVi havde desuden et par gode løb, men stabiliteten på felterne er stadig ikke helt på plads, – men Maggie og jeg arbejder på sagen.

MayDay var også med, og han er nu efterhånden blevet en stor fyr på 7,7 kg “dynamit”.
MayDay 18,5 uge

Kromfohrländer spring cert.

Det mest positive Maggie og jeg fik ud af vor deltagelse søndag i stævnet hos VeH i Albertslund i sidste weekend var det 2. springcertifikat ved at tage en 2. pl. i spring 3. Resten er ikke værd at skrive om…….

Vi har nu 2 cert.’er i både spring og agility, så ved næste cert. springer propperne 🙂
2. springcertifikat

Kromfohrländer til Fionia Cup 2013

I sidste uge var Maggie og jeg til Fionia Cup 2013 i Ringe. Cuppen startede søndag og sluttede med finaleløb fredag – med hviledag onsdag. I en uge, hvor sommeren havde valgt at lægge sig over Danmark.

Søndag startede godt med et par gode løb og gode placeringer, med mandag blev vores absolut bedste dag, hvor vi fik en 4. pl. i ag. 3 og en 4. pl. i sp. 3 ud af 42 hunde, – og en 6. pl. i spring åben ud af 81 hunde.

Tirsdag startede med at Maggie sprang feltet på A-brættet i det første løb. Herefter blev min koncentration brudt til de efterfølgende agilityløb, idet jeg blev for fokuseret på felterne. Det blev løb med “enten / eller”. Enten tog hun begge felter (A og balance) eller også sprang hun begge. På vippen er hun heldigvis mere stabil!

Nu skal der trænes felter (igen, igen) resten af sommerferien….

Derudover havde vi en række fine løb, hvor det var “lige ved og næste” enten med 5 fejl eller en disc. Disc. da jeg er for fokuseret på, om hun tager feltet, og således ikke er hurtig nok til at få hende dirigeret videre på banen, og det finder Maggie sig ikke i. Hun giver klar besked: “Det der, det er ikke godt nok” 🙂 Gode lille Maggie.

Torsdag var sidste dag for vores vedkommende til at kvalificere os til finalen – vi skulle have point i et ag. åben løb, – men det blev så desværre et løb, hvor Maggie valgte at springe begge felter, således at vi fik 10 fejl, så det rakte ikke. Med blot 5 fejl havde vi været kvalificeret. Finaleløbet var dog et ag. løb, så det kunne jo være “så som så”!

Fredag sluttede vi heldigvis af med et par gode springløb. Vi blev nr. 11 i sp. 3 og fik en flot 6. plads i sp åben.

Når jeg nu læser på fb, at en juniorhandler ved EO har mistet sin hund pga. en tunnel, der var holdt forkert på plads, så kan jeg ikke lade være med at tænke på et sp. 3 løb, hvor vi efter startspringet skulle tage flyv for derefter at fortsætte ind i en tunnel, der lå 90 gr. på starten. Maggie tyvstartede i dette løb, så jeg nåede ikke på plads, så jeg kunne give hende en bue til tunnelindgangen, så Maggie løb forbi indgangen og fik en vægring (5 fejl). Heldigvis! Ud over at have et dejligt “drive”, har Maggie også hjernen med på banen…….

1013508_10200254852037212_963738859_n

Lørdag efter cuppen fik hundene en dejlig tur til vandet – nu er der dømt ferie!

DSCN5063

DSCN5090

Kromfohrländer spring certifikat og MayDay på tur…

Så har Maggie og jeg fået det første spring certifikat. Vi har været til DKK stævne i Ribe i week-enden, og startede med at vinde spring åben om lørdagen. Herefter blev vi nr. 2 i spring åben søndag og vandt spring kl. 3 søndag, og dermed fik vi vort første springcertifikat.
CertifikatTil gengæld sprang hun også sine felter, så agilityløbene snakker vi ikke om 😉

Husets nye beboer, lille MayDay, en pumi-hvalp på 9,5 uge, var med til stævnet, og han klarede det i stiv arm. Han trivedes i campingvognen, og i agilityteltet, og han syntes, at alle menneskene og hundene var en stor fest…..

Hjemme igen, i trygge rammer, fik den efterfølgende hele armen, så nu er han træt:
MayDay

Akinnaz My MayDay

Kromfohrländer hos Sannes Hundecenter

Vi har været til træning hos Sanne i Hedensted. Det kom der – udover træning – nogle super fine fotos ud af. Især slalombillederne er sjove – så de kommer her:
603114_10201353397862235_1414675146_n 936421_10201353398062240_1418708466_nLæg lige mærke til haleføringen – Maggie arbejder med hele kroppen…..

Derudover var vi sidste lørdag til stævne i Harlev. Vi vandt ag. åben og sp. 3, og blev nr. 2 i sp. åben. Det må siges at være godkendt.

Kromfohrländer 2. cert.

2 cert
Vi har været af sted igen…. Denne gang har vi været til pinsestævne i Ribe. Vi havde 3 gode dage med hygge og godt agility-vejr. Lørdag startede vi med at vinde ag. åben, og kvalificerede os dermed direkte til finalen om mandagen. Søndag blev vi nr. 2 i ag åben og  nr. 4 i sp. kl. 3.

I finalen mandag gik det knap så godt, idet Maggie snød mig med en gevaldig tyvstart, så vi fandt aldrig melodien i dette løb, så det endte i en disc.

Vi sluttede og lukkede stævnet med at tage vort 2. cert i agility – og vandt dermed også  kl. 3 i agility.

Kromfohrländer cert.

Vi har været til 3 dages DKK-stævne i Viby fra torsdag til lørdag. Et super hyggeligt og velafviklet stævne.

Vi lagde ud med at vinde ag. 2 og sp. 2 om torsdagen, hvilket resulterede i, at vi rykkede op i kl. 3 i spring. Fredag vandt vi så ag. 2 igen, og rykkede også op i kl. 3 i agility. I de åbne klasser drillede det både lørdag og søndag, idet vi for 1. gang skulle forcere en mur samt et bord med “bip-lyde”, hvilket Maggie vist syntes, var for meget af det gode. Vi fik en vægring på muren, og fem fejl på bordet, idet Maggie hoppende ned ved det første bip…..

Lørdagens 3 første løb sad ikke lige i skabet, men jeg besluttede mig dog for at blive til det 4. løb, selvom vi nok var lidt mætte af agility. Heldigvis. Vi lukkede og slukkede med at vinde ag. 3, og fik tilmed et agilitycertifikat. Her er et billede fra løbets kritiske sted: Maggie skal på bord, og blive i de 5 sekunder, hvor der bippes. Efter at have prøvet et par gange, lykkedes det!
942826_10201191334290747_15013961_nTak til Sanne Ammitzbøll for det fine billede 🙂