Kromfohrländer 2. cert.

2 cert
Vi har været af sted igen…. Denne gang har vi været til pinsestævne i Ribe. Vi havde 3 gode dage med hygge og godt agility-vejr. Lørdag startede vi med at vinde ag. åben, og kvalificerede os dermed direkte til finalen om mandagen. Søndag blev vi nr. 2 i ag åben og  nr. 4 i sp. kl. 3.

I finalen mandag gik det knap så godt, idet Maggie snød mig med en gevaldig tyvstart, så vi fandt aldrig melodien i dette løb, så det endte i en disc.

Vi sluttede og lukkede stævnet med at tage vort 2. cert i agility – og vandt dermed også  kl. 3 i agility.

Kromfohrländer cert.

Vi har været til 3 dages DKK-stævne i Viby fra torsdag til lørdag. Et super hyggeligt og velafviklet stævne.

Vi lagde ud med at vinde ag. 2 og sp. 2 om torsdagen, hvilket resulterede i, at vi rykkede op i kl. 3 i spring. Fredag vandt vi så ag. 2 igen, og rykkede også op i kl. 3 i agility. I de åbne klasser drillede det både lørdag og søndag, idet vi for 1. gang skulle forcere en mur samt et bord med “bip-lyde”, hvilket Maggie vist syntes, var for meget af det gode. Vi fik en vægring på muren, og fem fejl på bordet, idet Maggie hoppende ned ved det første bip…..

Lørdagens 3 første løb sad ikke lige i skabet, men jeg besluttede mig dog for at blive til det 4. løb, selvom vi nok var lidt mætte af agility. Heldigvis. Vi lukkede og slukkede med at vinde ag. 3, og fik tilmed et agilitycertifikat. Her er et billede fra løbets kritiske sted: Maggie skal på bord, og blive i de 5 sekunder, hvor der bippes. Efter at have prøvet et par gange, lykkedes det!
942826_10201191334290747_15013961_nTak til Sanne Ammitzbøll for det fine billede 🙂

Vi længes mod sommer….

Efter en gren i øjet og en torn i fingeren…..

Nu er solen fremme og sneen næsten væk. Den lille agilitybane i baghaven er ved at være klar til at træne på igen. Jeg har i dag ryddet banen for halvspiste fugle (naboens kat); sat mere hegn op mod naboen, da katten viste Maggie et hul i hækken og fundet balancefelt-træneren frem fra garagen. Nu skal der trænes felter inden udendørssæsonen går igang.

Billede

Kromfohrländer Maggie i Vilhelmsborg

Vi har i weekenden været til Danmarks største indendørsstævne i Vilhelmsborg. Den første dag, lørdag, skulle vi vist lige vænne os til al “hurlumhejet”, så det gav ikke de store resultater, men faktisk nogle gode løb – dog var felterne ikke helt på plads.

Søndag startede med 2 fejlfrie, åbne løb, som strakte til en 5. pl. i agility åben og en 2. pl. i spring åben. Dette gav tillige 2 pinde mere til DcH DM – nu mangler vi kun en af hver…..
Agility 067Vi sluttede af med disc. i begge kl. 3 løb, men i ag. 3 fik vi dog et rigtigt fint løb med flow og alle felter “lige i øjet”.

Kromfohrländer i “Kunst og forhindringer”

En ung 2. årsstuderende ved Odense Kunstakademi, Sara K. Grønborg, skulle bruge nogle fotos af hunde og forhindringer. Sara kom forbi hallen i Brylle en tirsdag aften til træning. Her kan du se resultatet… Det skal lige siges, at formålet var at lave kunst på baggrund af fotos, – hvilket betød, at billedet skulle manipuleres!

Copyright: Sara K. Grønborg

Kromfohrländer “sejr”

Trods stærk blæst og en smule regn måtte vi en tur til Føns i dag. Altid et hyggeligt stævne. Og hvilken dag, det blev i dag.

Maggie vandt spring åben – et fedt løb på en rigtig god bane. Desuden rykkede hun op i kl. 2 i agility. Jeg holdt hende tilbage på felterne – nu skal de til at være der, og det virkede…. En 3. plads i ag. 1 🙂

Alle felter var der, og de 4 gange slalom sad “lige i skabet”. Lille Maggie – du er en stjerne!
Billede

Billede