Berger de Pyrénées – racebeskrivelse

Berger de Pyrénées – Pyrenean Shepherd

Den Pyrenæiske Hyrdehund stammer fra Pyrenæerne, som er bjerge beliggende i det sydvestlige Frankrig og nordlige Spanien. Den blev (og bliver) brugt til det klassiske hyrdearbejde, hvor den medvirkede til at flytte flokken fra sted til sted, især får. Den arbejdede bl.a. sammen med den Store Hvide Pyrenærhund, der skulle forsvare flokken mod vilde dyr, mens den Pyrenæiske Hyrdehund samlede og drev dem af sted.

Med sin beskedne oprindelse har racen praktisk talt været ukendt i den officielle hundeverden indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Dens type varierer betydeligt fra den ene dal til den anden – dens størrelse og pels kan være meget forskellige, men dens karakter og opførsel er altid den samme. Den første officielle standard for racen blev udarbejdet mellem 1921 og 1925 af Mr. Bernard Sénac-Lagrange, og den blev første gang ændret under hans ledelse og senere under ledelse af de herrer Charles Duconte (1954-1986), Guy Mansencal (1986-2000) og Alain Pécoult (fra 2000-…) i tæt samarbejde med Raymond Triquet siden 2001.

Racen rummer i et minimum af størrelse og vægt et maksimum af nervøs energi. Dens altid årvågne udtryk med den fiffige og mistroiske mine giver – forenet med de meget livlige bevægelser – denne race en helt unik fremtræden.

Adfærd og væremåde
Racen blev oprindeligt brugt som hyrdehund, hvilket betyder, at den har samme energiniveau som mange andre hyrdehunde. Det er en hund, som er i stand til at udføre mange forskellige jobs i marken, og den kan godt lide at fungere som arbejdshund. Den egner sig desuden godt til hundesport.

En modig, energisk hund, opfindsom og med initiativ. Hunden vil knytte sig til sin ejer og vil gerne følge med rundt, når han/hun udfører sine daglige pligter. Den har en selvrådig karakter, og der kræves for det meste en fast hånd for at kanalisere dens energi og få det bedste ud af dens intelligens og livlighed.  De er gode til at opfatte, hvilket humør man er i, og de er konstant på vagt. Den er ofte mistroisk over for fremmede.

Disse egenskaber gør dem også ekstremt gode at træne. Den naturlige vagtsomhed og egenskaberne for at hyrde kan medføre, at den kan optræde sky eller aggressiv, hvis den ikke opdrages og socialiseres ordentligt fra hvalp.

Udseende, pelspleje og helbred

Den Pyrenæiske Hyrdehund er den mindste af de franske hyrdehunde. Det er en race, som forekommer i to varianter. Den langhårede og en, som er korthåret i ansigtet.

Den langhåredes hanner er omkring 39-47 cm, mens tæven kan være en cm lavere. Den anden variant kan blive noget større og op til 53 cm for hannen og 52 for tæven. Vægten ligger mellem 7-15 kg.

Hovedet forekommer forholdsvist lille i forhold til resten af hunden. Den har en form for trekantet snude og et ansigt med et udtryksfuldt og intelligent udtryk. Dens øjne er normalt mørke, undtagen hvis pelsen er en form for grå. Tidligere blev ørene beskåret, men når de fremstår naturligt er de delvist opretstående. Det er ikke naturligt for racen at have helt opretstående ører.

Selve kroppen er lang og forekommer atletisk. Benene er proportioneret godt i forhold til kroppen. Halen kan i visse lande være kuperet. Dette er dog ulovligt i Danmark, hvor den vil fremstå med en lang hale, som er bøjet i enden.

Pelsen, der kan være lang eller halvlang, men altid rigelig, er næsten flad eller let bølget. Den er mere rigelig og mere uldagtig på kryds og lår. Pelsens struktur er en mellemting mellem gedehår og fåreuld. Blandingen mellem de tørre og uldne pelshår kan af og til hos nogle hunde danne en slags totter eller snore, kaldet ”cadenettes”, undertiden plader eller ”matelotes”, der som tagsten dækker kryds og lår. Man kan også se disse ”cadenettes” på forbrystet og forparten ud for albuerne. Næsepartiet har en kortere og ikke så rigelig pels. Yderst på næsepartiet, og af og til over det hele, er pelsen tilliggende og tilbagestrøget. På siderne og på kinderne er pelsen mere lang og pjusket og virker ”vindblæst” forfra og bagud. Øjnene skal være helt synlige og ikke skjult af pelsen.

Fawn i mere eller mindre mørke nuancer, med eller uden islæt af sorte hår, af og til med lidt hvidt på forbryst og ben. Grå i mere eller mindre lyse nuancer, ofte med hvidt på hoved, forbryst og ben. Blå med sorte aftegninger (harlekin eller skifergrå). Pelsen findes også brindlet, sort, eller sort med hvide aftegninger (begrænset med pletter). Rene farver foretrækkes.

Den Pyrenæiske Hyrdehund har kun brug for at blive børstet en gang om ugen og kigges efter, om der fx er sammenfiltringer i pelsen.